Jyderup E-sports Nye CS:GO Lineup

Heine "Puffin" Withereig

Heine "Puffin" Withereig

Freelance skribent og content creator for Jyderup Parrots

Find ham her
Heine "Puffin" Withereig

Heine "Puffin" Withereig

Freelance skribent og content creator for Jyderup Parrots

Find ham her

Jyderup E-sport er stolte af at kunne pæsentere deres opdaterede lineup til den nye Elgiganten Ligaen og ESEA sæson. Talentet på dette hold er ikke til at underdrive, da spillerne hvert i sært har haft stor succes når de har ageret som standins for andre hold. Blandt andet har det set Staehr være en del af OPAA til at vinde ESEA Winter Cash Cup 1 Europe d. 6. December.

Efter at have bænket en spiller, valgte Jyderup E-sport at afholde tryouts for at finde de sidste to spillere. Vi valgte at omrokere Simon “kvall” Boch til at spille med AWP’en og tage Daniel “Glockey” Kofoed ind som anker spiller.

”Det at vi har kvall, som den gamle på holdet, han bringer en masse erfaring, fordi han har spillet CS i mange mange år. Samtidigt har han en god ide om hvordan CS skal spilles, og i modsætning til vores tidligere AWP’er, har han en spillestil som passer meget bedre med os. Specielt på de initativer jeg gerne vil have han tager. Så er han rigtig god til at søge og samarbejde med de andre til at få sat sig selv op som awper.”

- Christoffer "ko5te" Kostelac

”Glockey han var meget modtagelig overfor den rolle som vi søgte, samtidigt med har jeg også haft et rigtigt godt øje til Glockey, fordi han er virkelig god til at tage imod kritik, når det kommer til det. Han spiller lige præcist som vi vil have det og hvis han føler det ikke er noget for ham, så siger han det og vi prøver at finde alternativer til det. (…) Han er rigtig nem at arbejde med og det er noget jeg værdsætter i mine spillere at de alle sammen kan arbejde med mig. Han er villig til at gøre alt for holdet. Han er villig til at løbe først ind, være lokkedue og samtidigt kan han også sætte andre op til succes.”  Coach Ko5te om Glockey

”Vi prøvede lidt forskellige af, så gav vi kvall en mulighed lige som alle de andre og så klarede han det bedst hvis du spørger mig og coachen Ko5te.”

- Rasmus "Equip" Christensen

”Glockey har virkelig vist at han gerne vil spille CS. Han begyndte at rette op på de svagheder som han har haft, så da vi manglede en anker, som er en svær position at finde på vores niveau, en der er villig til at ofre sig for holdet, sætte holdet og statsne over sig selv. Så faldte valget på ham, vi følte han gjorde det rigtig godt, han passer godt sammen med coren, vi har spillet sammen før, så han kommer med en masse god stemning, han er aldrig negativ og han kommer aldrig med negative kommentarer. De giver rigtig meget og giver os meget stabilitet i vores spillestil.” – IGL Equip om Glockey

Årsagen til udskiftningen af holdet havde ifølge Ko5te og Equip intet at gøre med den præstation som DemoN lagde på serveren. De fortæller at kemien ikke passede med DemoN på holdet, og efter flere forsøg på at fikse det, blev der endegyldigt ikke fundet en løsning på problemet. Jyderup E-sport takker og anderkender det talent som DemoN bringer.

 

De kortsigtede mål for holdet er at ramme playoffs i Elgiganten Ligaen 1. Division og ramme ESEA Main. Dette bliver uddybet mere i videoerne ovenfor.

 

Det fuldendte lineup er følgende:

Daniel “Glockey” Kofoed (Rifler)

Sebastian “Tauson” Tauson (Rifler)

Victor “Staehr” Staehr Hansen (Rifler)

Simon “kvall” Boch (AWP)

Rasmus “Equip” Christensen (IGL)

 

Christoffer “ko5te” Kostelac (Coach)

Patrick “popechild” Brumsvig (Analytiker)

Kristian “fribz” Friberg (Mental & Fysisk Træner)